Kursus i svampebestemmelse 2024 – begyndere

Der bliver afholdt et begynderkursus i efteråret 2024 for medlemmer af lokalafdelingen Sjælland med start mandag 9. september kl. 19. Kurset fortsætter de næste fire søndag-mandage med en ekskursion om søndagen og holdundervisning om mandagen fra kl. 19 til 21 i lokaler på KU, Universitetsparken 15, København Ø.

I mandagsundervisningen vil følgende temaer blive gennemgået:

  • 9.9 Hvad er en svamp?/introduktion til kurset og hovedgrupper af svampe
  • 16.9. Svampebestemmelse i praksis/ rørhatte og fluesvampe
  • 23.9. Spisesvampe og giftsvampe/ skørhatte og mælkehatte
  • 30.9. Svampenes voksesteder/ hvidsporede lamelsvampe
  • 7.10. Videre med svampebestemmelse/ mørksporede lamelsvampe og sene slægter

Kurset kan optage 20 deltagere, og medlemskab af Svampeforeningen er påkrævet. Man kan kun gå én gang på begynderkurset.

Der er stadig ledige pladser på kurset, tilmelding 15.8. – 23.8 efter først til mølle-princippet til lisbethbrendstrup@gmail.com med oplysning om medlemsnummer, mobilnummer og postnummer samt evt. bilnummer  (Vi prøver at få parkeringstiladelser i Universitetsparken). Henvendelser inden 15. august vil ikke blive besvaret.

Ved tilmelding bedes du opgive navn, mailadresse, tfl.nummer og medlemsnummer i Svampeforeningen (find nummeret på kuverten, når du modtager det trykte program). Hvis du vil tilmelde flere personer, skal vi have disse oplysninger på hver enkelt person. Medlemmer af samme husstand kan tilmeldes sammen, da medlemskabet omfatter husstanden, men vi skal stadig bede om navn, mailadresse og tlf.nummer på hver enkelt deltager. Du vil snarest modtage besked om optagelse på kurset, men praktiske oplysninger om ekskursioner, undervisningslokal mv. bliver først sendt ud i august.

Kursusafgift på 400 kr. betales når man har fået tilsagn om optagelse, betalingsoplysninger sendes ud i mail sammen med bekræftelse på optagelsen. På kurset vil vi benytte Politikens Svampebog, 6. udgave, 3. oplag eller senere. I dette oplag er svampenavnene rettet til de nu gældende, så vær opmærksom på at få det rigtige oplag. Øvrige undervisningsmaterialer vil blive uddelt på kurset.

Vi har ikke mulighed for at servere kaffe/te i undervisningslokalet, så tag selv med hvad du evt. skal have at drikke.